Æstetik og User Experience

bangolufsen

Når vi snakker æstetik, har vi med følelser at gøre. Vi kan blandt andet opleve følelser af at produkter er værdifulde og attraktive. Visuelt smukke og tiltalende brugergrænseflader kan dog ikke alene sikre en god brugeroplevelse. Det er der desværre mange virksomheder, som glemmer og de får udviklet hjemmesider, apps mv., som er meget tæt på ubrugelige.

Når vi eksempelvis køber kød (produktet) hos slagteren (producenten), hvad kigger du så efter? Der findes givetvis mange faktorer som påvirker dit valg – måske farven, formen, beskaffenheden mv. Produktets tiltrækning (æstetik) spiller ind på din dømmekraft og du vil opleve at funktionen (oplevelsen af at spise kødet) ikke altid stemmer overens med den forventning du har til produktet. Hvis kødet smager dårligt, har du fået en dårlig oplevelse og chancen for, at du køber produktet hos denne forhandler igen, vil være markant svækket. Hvis du lister grunde til at vælge et produkt, vil du også opdage, at listen indenholder æstetiske parametre.

Adskillige undersøgelser har også vist, at æstetik er en afgørende faktor for, om en ny kunde har tillid nok til at foretage et køb i en webshop. Lad os tage 2 eksempler her, hvor vi har 2 identiske produkter til samme pris. Hvilken forhandler ville du købe hos, hvis du skulle ud at købe disse høretelefoner fra Apple?


 

Computersalg

 


 

Humac

 


Du bliver måske påvirket af din erfaring med en af disse forhandlere, men der er vidst ingen tvivl om, hvilken hjemmeside der rent æstetisk appellere bedst i dette eksempel.

Det går rigtig hurtigt, når de besøgende på hjemmesiden skal bedømme det visuelle indtryk. Lindgaard et al., (2006) anslår i deres undersøgelse af 100 hjemmesider, at indtrykket af hjemmesiden bliver dannet indenfor de første 50 millisekunder.

Som virksomhed ønsker man engagement og tilbagevendende kunder/brugere, så derfor må vi aldrig glemme helhedsperspektivet. Perspektivet indbefatter blandt andet arbejdet omkring brugervenlig, som i en kombination med æstetik vil sikre, at forbrugerne bliver ved med at bruge produktet og vil investere i nyt. Det kræver derfor et tæt samarbejde mellem de grafiske medarbejdere og eksperter indenfor user experience.

Mere læsning?

Hvis du kunne tænke dig at læse mere omkring dette emne, kan jeg varmt anbefale:

Don Norman’s bog “Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things” (2005)

Lindgaard, G., Fernandes, G., Dudek, C., and Brown, J. (2006). Attention web designers: You have 50 milliseconds to make a good first impression! Download artiklen her.

Phillips, C., Chaparro, B. S. Chaparro (2009). Visual Appeal vs. Usability: Which One Influences User Perceptions of a Website More? Download artiklen her.

Avatar

Kristian Bonde Jensen

Blogger på Userdesign.dk - Cand.polyt i Produkt- og Designpsykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *