Webshop – 5 tips som øger kundens motivation

Kan kunden finde den information de søger? Kan kunden finde ud af at navigere rundt i webshoppen? Det er ofte nogle i de baner man tænker, når man ønsker at optimere sin webshop.

Her giver vi jer i stedet 5 webshop tips, som giver jer mulighed for at øge kundens motivation for at købe noget hos jer. Så stil derfor spørgsmålene “ønsker kunden at finde information” og “ønsker kunden at navigere rundt”. I fagsprog bevæger vi os indenfor området for Persuasive Design, som kort fortalt er disciplin, hvor man gennem design spiller på følelser og tillid.

1. Skab tillid hos kunden – hvis kunden får følelsen af usikkerhed omkring jeres virksomhed, vælger de et andet sted, at købe produktet! Når mennesker er usikre, er det naturligt for os, at undersøge andres meninger og holdninger. Gør derfor jeres webshop transparent og tillad jeres kunder at bedømme deres oplevelse. Der findes mange løsninger til at indsamle bedømmelser, eks. Trustpilot.

2. Begræns kundernes mulighederhvis kunden har for mange valgmuligheder, vælger de slet ikke! Spørger man kunden hvad de ønsker, vil man ofte få svaret “jeg vil gerne mange valgmuligheder”, men adskillige brugerstudier viser, at dette lammer deres beslutningsproces. Hvis I har mange forskellige produkter, skal de derfor præsenteres i kategorier på forsiden.

3. Vis kunderne at I elsker dem – ja nemlig, vis jeres kunder, at de betyder noget for jeres forretning! Når en virksomhed engagerer sig i sine kunder signalerer det nærvær og overskud. At man får kunder til at føle sig unikke, resultere i god omtale og derfor nye loyale kunder. I kan sende dem en rabatkode vedlagt deres pakke eller at pakke dem flot ind her til jul.

4. Vis jeres ansigtervis jeres ansigt udadtil, det skaber tillid hos kunden! En del af vores hjerne er specialdesignet til at bearbejde ansigter. Derfor er ansigter i særlig grad effektive til at fange kundens opmærksomhed og derved hurtigt skabe tillid hos kunden. Billeder hvor man kigger ind i kameraet virker bedst, da vi fokuserer på øjnene.

5. Følelsen af at miste – fortæl kunden, at hvis de ikke køber produktet nu, kan det være de går glip af et rigtig godt tilbud! Brug tekst som “Kun 3 dage tilbage”, “Kun 2 stk. på lager”. Det signalerer til kunden, at de er nød til at købe produktet nu, for hvis de venter kan produktet være udsolgt. Denne adfærd er ganske normal for mennesker da vores hjerner er særligt følsomme overfor tanken om at miste noget.

Avatar

Kristian Bonde Jensen

Blogger på Userdesign.dk - Cand.polyt i Produkt- og Designpsykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *