Hvis man involverer brugerne i udviklingen af brugergrænseflader, må man huske én rigtig væsentlig ting – brugerne er ikke designere! Det vil derfor ikke give mening, at I søger efter brugernes hjælp, når et design problem skal løses – det er designerens opgave! Det ville heller ikke give mening, hvis man som kunde skulle fortælle mekanikeren, hvordan bilen skal repareres.
Forvent derfor aldrig, at jeres brugere skal komme op med en fantastisk løsning for jer, men inddrag dem alligevel i processen. Brugerne vil normalt heller ikke være i stand til at vurdere deres ønsker (brugernes krav) mod levedygtigheden (de forretningsmæssige aspekter) og gennemførligheden (de teknologiske behov). Hvis man beder brugerne om at designe en proptrækker, kan det være man ender med en løsning som illustreret på billedet her:
Dermed ikke sagt at man ikke skal indrage brugerne på det konceptuelle plan, ved eksempelvis brainstorming eller fokusgrupper. Idéer og forslag til nye funktionaliteter eller forbedringer kan designeren med fordel anvende aktivt i designet af brugergrænsefladen.