Den nærmeste fremtid har fokus på kontekstuelt design

starbucks

De kontekstuelle muligheder for teknologiske produkter er idag næsten uendelige. Vi har adgang til internet overalt og vi har mulighed for at tilgå indholdet på internettet så snart vi har behovet for det. For virksomheder kan det derfor være en god forretning at tænke på tids-, geolokation- og situationsbaseret design. Det kræver at man kender brugerens brugsmønstre og hvilke behov interfacet skal opfylde i det øjeblik, i den sammenhæng og i den situation, hvor det er aktuelt.

I dagligstuen

Vi betjener en masse devices i vores stuer, men vi bruger dem meget forskelligt. Personligt bruger jeg kun fjernbetjeningen til at se nyheder, sport og dokumentarprogrammer – alt andet er ikke relevant for mig. Forestil dig, at fjernbetjeningen indsamler mine personlige brugsmønstre og viser mig en grænseflade, som er baseret på disse oplysninger. Hvis et barn tager fjernbetjeningen i hånden vil mulighederne måske være mindre og programudvalget begrænset. Dette har et meget stort kommercielt potentiale, som vi uden tvivl vil se i den nærmeste fremtid i takt med at SmartTVs i stigende grad integrerer apps og web-indhold.

Lyd

Med intelligente devices kan vi undgå en masse uheldige situationer, eksempelvis i biografen hvor en pinlig situation hurtigt kan opstå, hvis du har glemt at slukke din mobiltelefon. Lad dit device registrere lyd fra omgivelserne, så den automatisk slukkes eller sættes på lydløs. Lyd har et enormt kontekstuelt potentiale, som man bør drage mere fordel af.

Lokationen

Med Apples nye Passbook og andre eWallets har en tredje part mulighed for at oprette og gemme biletter på brugerens mobile device. Starbucks og betalingsfirmaet Square startede i 2012 et samarbejde der resulterede i at Starbucks-kunder kan bruge deres mobile devices til at betale for deres kaffe. Kunderne kan derfor betale for deres kaffe uden at have hverken penge eller kreditkort på sig. Man har altid deres mobiltelefon på sig, hvilket gør et køb nemmere og man gør kunden uafhængig af kontanter og kreditkort.

Overalt til enhver tid

Vores brug af mobile devices er under konstant forandring og virksomhederne er nød til at være på forkant på disse ændringer. Vi vil se at vores devices kan tilsluttet andre enheder, som i højere grad vil udveksle data – hvilket inkludere kontekstbaseret indhold. En af grundstenene til at skabe et vellykket kontekstuelt design vil ikke være at fjerne indhold, men derimod at præsentere det korrekt i den rigtige kontekst. Fremtidens hjemmesider og applikationer vil indholdet stadig skulle skabes af virksomhederne, men information skal tilpasses til den enkelte bruger og deres aktuelle behov.

Pas på faldgruber

Det kan have store konsekvenser at have for stort fokus på kontekstuelt design. Det kontekstuelle design arbejder inden for nogle nuancer af brugeroplevelse, hvor man bør indgå at presse interfacet til at foretage ekstreme ændringer baseret på regler. Fleksibilitet er vigtigt, hvilket Apple opdagede da de indførte indstillingen “Vil ikke forstyrres” for meddelelser og opkald. Efter noget tid opdagede man, at funktionen udelukkede nødsituationer, hvorefter de tillod, at man ved gentagne opkald alligevel har mulighed for at ringe personen op på normal vis.

Avatar

Kristian Bonde Jensen

Blogger på Userdesign.dk - Cand.polyt i Produkt- og Designpsykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *