Spørgeskema

Spørgeskema

“Værdifuld indsigt i markedsudviklingen og folks holdninger”

Et spørgeskema kan give jeres team adgang til viden om markedstendenser og folks holdninger om et emne, et brand eller mere specifikt om jeres virksomhed. Der er forskellige tilgange afhængigt af formålet med undersøgelsen. Nogle virksomheder vælger eksempelvis at udsende spørgeskemaer via e-mail til alle kunder efter et online salg. Når du beder dine kunder til at udfylde et spørgeskema, skal du huske på at ikke alle ønsker at deltage. Når man besøger hjemmesider bliver kunder konstant eksponeret overfor disse. “Hjælp os med at forbedre vores hjemmeside” eller “Giv os feedback” – mange bliver irriteret over disse pop-up bokse. Grunden kan være, at de opfører sig som reklame og forstyrre det vi har gang i. Med det i tankerne, vil jeg nu forklare, hvordan spørgeskemaer kan bruges forskelligt indenfor User Experience.

Fordele

  • Gode til lukkede spørgsmål
  • Effektiv til at finde markeds- og forbrugstendenser

Ulemper

  • Begrænset forståelse af resultaterne
  • Du kan ikke være sikker på, at alle respondenterne har forstået spørgsmålene

Online eller Offline?

Spørgeskemaer er uden tvivl den mest anvendte metode indenfor brugerundersøgelser. I dit daglige arbejde med User Experience, har du måske oplevet, at du kan opdele spørgeskemaer til enten online eller offline.[one_half]

Online

Online spørgeskemaer er meget effektive og en hurtig måde at få samlet en masse data på meget kort tid. Facebook, Twitter og andre sociale medier kan anbefales, hvis du målretter din undersøgelse til et bredt publikum, og måske ikke er bekymret for dit egentlige målgruppe. Det kan eksempelvis være rigtig effektivt når du udforsker markedstendenser på tværs af forskellige typer af sociale lag.

Tip: Hvis du allerede ved, hvem din målgruppe er, kan du konstruere undersøgelsen, så kun denne gruppe vil være i stand til at fuldføre din undersøgelse. Lav denne segmentering så tidligt som muligt, så undgår du at spilde dine respondenters tid.

Offline

Offline spørgeskemaer er mere tidskrævende end online spørgeskemaer, fordi du nødt til at være fysisk tilstede, når respondenten gennemføre undersøgelsen. Disse typer af spørgeskemaer er dog meget relevant, når den for eksempel anvendes som en del af usability test.


En guide til at designe et godt spørgeskema

Jeg har endnu ikke fundet opskriften på, hvordan man laver det perfekte spørgeskema, og jeg tvivler også på at det kan laves. I stedet vil jeg give dig nogle anbefalinger baseret på min viden og erfaring med at bruge spørgeskemaer inden for en User Experience.

1. Lav en kort og præcis introduktion
2. Stil korte og præcise spørgsmål
3. Lav en pilot-test

Bed 3-5 personer om at udfylde dit spørgeskema, og bed dem om at påpege eventuelle komplikationer, de måtte passere. Vær fysisk tilstede for at observere deres ansigtsudtryk, og hvor lang tid de bruger på hvert spørgsmål. Ved at gøre dette, har du mulighed for at identificere og korrigere fejl eller misforståelse af spørgsmål. Nogle af dine spørgsmål kan være for svært at svare på.