UX myte 2 – tom plads (white space) mellem designelementer er spildt plads

whitespace_amazon
Det tomme rum mellem og omkring designelementer i brugergrænseflader bliver ofte overset og negligeret. Det kan være rigtig svært, at forklare vigtigheden af det såkaldte “white space” til en kunde, som ser ubenyttet plads bedre udnyttet med et banner eller andet designelement.

Den tomme plads spiller dog en væsentlig rolle i det visuelle layout og udtryk og anvendes bl.a. til at sikre en optimal læsbarhed og optimal prioritering af indholdet på siden. Nedenfor har du lidt argumenter du kan anvende i din argumentation, når du møder myten “tom plads mellem designelementer er spildt plads”.

Hvad er white space?

  • Margener og paddings
  • Plads omkring grafik og billeder
  • Linie-afstand og bogstav-afstand inden for tekstbaseret -indhold
  • Mellemrum mellem kolonner

Prioritering og gruppering af indhold

Man kan anvende white space til at prioritere elementerne i grænsefladen og hjælpe brugerne ved at kommunikere vigtigheden og relationen mellem disse. Psykologisk set beskriver Gestalt loven for gruppering – “princippet om nærhed” for at gruppere indhold.

Forbedrer læsbarhed og visuel scanning

Connor Turnbull har skrevet en glimrende artikel om, hvordan man kan anvende white space mest effektivt. Grundlæggende skal den tomme plads anvendes til at optimere læsbarheden og hjælpe brugerne til, at hurtigt kunne finde frem til indholdet, der er relevant for brugeren. Hvis man ikke gør brug af tom plads mellem elementer, vil brugergrænsefladen let kunne se rodet ud og minimerer dermed chancen for, at brugerne ser bort fra indholdet.

En visuel vejledning

Den tomme plads kan også anvendes til aktivt at sætte indhold i fokus og guide brugerne mellem elementerne i designet. Det kan endda hjælpe med til,  at lede brugernes øjne fra et punkt til et andet. Angela Stringfellow har skrevet en artikel om, hvordan man kan anvende information om brugernes visuelle fokus til at designe en optimal forside til et website.

Læse mere omkring emnet:

Connor Turnbull (2011) – Using White Space (or Negative Space) in Your Designs

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *