Mobile First – det nye Buzzword

mobilefirst

“Mobile First” er blevet et buzzword i mange udviklingsafdelinger. Men hvad betyder det egentlig?

Mobile First handler IKKE om at udvikle til mobile enheder før desktop!

Mobile First er en tilgang til design der tvinger jeres udviklingsteam til at fokusere på at tænke i nogle baner, som ikke tidligere har været muligt. Når man udvikler til mobile enheder vil læringen falde tilbage til desktop. I den proces vil man løbe ind i rigtig mange spørgsmål der skal tages stilling til. Det kunne eksempelvis være:

  • Skal vi lave en desktop hjemmeside og en mobil hjemmeside?
  • Skal vi lave en mobil hjemmeside eller en native app?

Men hvad sker der når man står med en desktop udgave og først nu begynder at overveje en mobil udgave? Her vil man typisk stille sig selv spørgsmålet:

Hvordan går vi fra desktop til mobil, når vi også skal vedligeholde og skabe nye konkurrencefordele? 

Her skal det nøje overvejes hvordan den mobile brugeroplevelse skabes!

For at skabe en god mobil brugeroplevelse (UX) skal man finde en ideel balancegang mellem brugernes adfærd og begrænsninger på den ene side, og behov og evner på den anden side.

Adfærd

Det mobile brugere gider ikke vente, imens de venter! Google har opstillet 3 typer adfærd, som beskriver nogle af de mobile brugere.

Den hastende:

  • Information skal findes = vi slår op/søger efter
  • Vi skal gøre noget = vi ændre/skaber
  • Vi har et behov på lokationen

Den gentagende:

  • Vi checker ind/skriver statusopdateringer
  • Vi kigger data
  • Vi har små rutiner

Den som keder sig:

  • Vi kører i tomgang = udforsker eller spiller
  • Vi venter eller bliver distraheret/opslugt
  • Vi er alene og mangler social kontakt

Det er uden tvivl vigtigt at kende brugernes adfærd og ikke mindst kende til mulighederne for at kunne optimere ens produkt til denne. Hvis man har udviklet en app, hvis funktionalitet ligger op til en gentagende adfærd hos brugerne, er det særlig vigigt at den understøtter dette.

Begrænsninger 

Den største begrænsning er helt klart skærmstørrelsen på vores teknologi. På desktop har vi lært at skrive hurtigt på et tastatur og anvende en mus med en meget høj præcision. Når vi anvender touch-grænsefalder falder præcisionen markant da vores pixelpræcise markør bliver erstattet med vores finger, som er meget mere upræcis. Dette er vi nød til at tage højde for, når vi ønsker at præsentere indholdet fra desktop ovre på de mobile enheder. At tvinge brugerne til at skulle zoome ind og ud ødelægger brugernes oplevelse, simpelthen fordi indholdet præsenteres i et alt for lille format. En meget mere smedig løsning kunne være at undersøge, hvilket primært indhold de mobile brugere ønsker, og derefter give dem det!

dsb_mobile

Behov

For mange brugere er smartphonen blevet deres primære enhed, og computeren er blevet mindre vigtig for at gå på nettet. Dermed ikke sagt, at brugerne ønsker at blive præsenteret for den samme mængde information på deres smartphone, tværtimod!

Det er  vigtigt at kende brugerne behov i forhold til det indhold man sætter til udstilling på den lille skærm. Det handler om at skabe et produkt og ikke lave en omlægning. Det er derfor smart at få undersøgt, hvilket indhold som skaber mest mulig værdi for brugerne. Det er ikke givet, at det mest besøgte indhold på jeres hjemmeside, også vil blive det mest besøgte på den mobile udgave.

Evner

Mobiltelefoner er i en rivende udvikling, og man ser at det integrede teknologi er begyndt at blive en standard. GPS og WiFi forbindelse er blevet normalt anvendt, hvilket udvider mulighederne for at optimere den mobile brugeroplevelse. Vi kan finde vej til den nærmeste butik ud fra vores egen lokation, eller vi kan se en demonstration af et produkt inden vi køber det. Derudover findes der teknologi i vores smartphones, som endnu ikke bliver anvendt i samme grad bliver anvendt af hjemmesider, eks. kameraet, kompasset eller accelerometeret.

 

Vil du læse mere om dette emne, kan jeg anbefalde disse bøger:

 

6
Mobile First
Forfatter: Luke Wroblewski
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2012
The Mobile Frontier
The Mobile Frontier
Forfatter: Rachel Hinman
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2012

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *